Sct. Hans tirsdag den 23. juni 2015
Pressemeddelelse.

Hjalte 20juni15Opfordring til børnene. 
SÆT DIN EGEN LILLE HEKS PÅ BÅLET
Fremstil din egen lille heks og få den sat på bålet.

Den opfordring kommer fra Forsvarsbrødre-Foreningen på Bornholm af 1881, der på tirsdag den 23. juni danner rammen om midsommerfesten i Kanondalen, hvor båltaler i år er fhv. præst, Inge Lorentzen.

Forsvarsbrødrene håber, at mange børn vil tage udfordringen op og sammen med deres forældre eller bedsteforældre, til at pynte det store Sct. Hans bål, med deres egne hekse.

”Ideen blev skabt sidste år, efter at nogle bedsteforældre med deres børnebørn havde fremstillet en flot lille heks, som de gerne ville sætte på bålet, med et ønske om, at onde tanker skulle flyve til Bloksbjerg”, fortæller formanden Jens O. Pedersen.

Der er tale om et helt nyt tiltag og foreningen håber, at mange børn vil komme og sætte deres egen lille heks på bålet, fra kl. 20.00.

Mange borgere finder hvert år vejen til Kanondalen, hvor boderne åbner kl. 19.00, for salg af øl, vand, vin, kaffe, is, pølser m.m.

Igen i år er det Jan Olsson der står for underholdningen og kl. 20 er der koncert ved det norske skoleorkester ”Huseby Musikskolekorps”.
Efter den officielle velkomst af formanden for Forsvarsbrødre-Foreningen, Jens O. Pedersen, er der båltale af Inge Lorentzen.
Der uddeles folder med program og Midsommervisen.
Sct. Hans Aften afsluttes med musikalsk underholdning og pladsen lukker kl. 23.00.