23. februar 2019
GAVEREGULATIV, HÆDERSBEVISNINGER m.v.
 
Bestyrelsen i Forsvarsbrødreforeningen har dags dato vedtaget følgende gaveregulativ for brødrene:
 
Generelt:
Føreren af medlemslisten udfærdiger årligt en liste over fødselarer og
jubilarer og medbringer denne til det bestyrelsesmøde, hvor man forbereder generalforsamlingen.
 
Fødselsdage:
Der markeres på følgende runde dage:
60 år, 70 år, 75 år, 80 år, 85 år, 90 år og 95 år.
Et medlem af bestyrelsen besøger fødselaren på en dato valgt af denne, medbringende fødselsdagshilsen fra foreningen samt 2 fl. god rødvin.
Ved 100 årsfødselsdag, besøg af to bestyrelsesmedlemmer medbringende rødvin, blomster og evt. fane.
 
Jubilarer:
Jubilarer inviteres særskilt til generalforsamlingen/ stiftelsesfesten, hvor de hyldes og får udleveret hæderstegn.
Der udleveres hæderstegn ved følgende jubilæer:
10 år, 25 år, 40 år, 50 år, 60 år, 65 år, 70 år, 75 år og 80 år.
For de brødre der ikke møder frem, beslutter bestyrelsen hvor dag de efterfølgende skal have udleveret hæderstegnet.
 
Æresmedlemmer:
Alle brødre kan indstille medlemmer til udnævnelse til æresmedlem.
Til æresmedlem kan udnævnes brødre, der gennem mangeårigt virke for forsvarsbrodersagen eller i særlige tilfælde har gjort sig fortjent til særlig påskønnelse.
Indstilling sker til formanden inden den 1. oktober, hvorefter bestyrelsen tager stilling hertil.
Udnævnelsen af æresmedlemmer sker på stiftelsesfesten der afholdes i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen.
Æresmedlemmet tildeles et æresmedlemsemblem samt et æresdiplom, og får efterfølgende en messingplakette med navn opsat i broderstuen.
 
Forsvarsbrødrenes Fortjenstmedalje:
Fortjenstmedaljen kan kun tildeles sådanne brødre, der gennem mangeårigt virke for forsvarsbrodersagen eller i særlige tilfælde har gjort sig fortjent til særlig påskønnelse.
Indstilling sker af formanden efter beslutning på bestyrelsesmøde og skal være præsidenten i hænde inden den 15. januar.
Uddelingen sker på Dybbøldagen den 18. april.
 
Forsvarsbrødrenes Æreskors:
Forsvarsbrødrenes Æreskors er De Danske Forsvarsbroderselskabers højeste udmærkelse.
Æreskorset kan tildeles såvel højt fortjente brødre som personer uden for selskaberne, der i ganske særlig grad har gjort sig fortjent af forsvarsbrodersagen.
Indstilling sker af formanden efter beslutning på bestyrelsesmøde og skal ske til Landsbestyrelsen, hvoraf mindst to trediedele skal anbefale indstillingen.