Flagparade1

De Danske Forsvarsbroderselskabers motto:

- AT bevare Danmarks demokratiske styreform og kongehuset
- AT bevare forsvarsviljen og støtten til danskere udsendt i internationale opgaver
- AT vedligeholde den nationale holdning og fastholde danske værdier
- AT værne om Dannebrog
- AT bevare vore nationale mindesmærker .
- AT virke til oplysning og udbredelse af kendskabet til forsvarsbrodersagen
        og derved skabe de nødvendige rammer for medlemsfremgang
- AT afholde arrangementer der sammenholder medlemmerne i disse formål
- AT støtte landets forsvar og beredskabskomponenter

STIFTELSEN PÅ BORNHOLM.
Det første tilløb til stiftelse af en forsvarsbroderforening på Bornholm skete på et møde den 24. maj 1881 i Rønne højere realskoles gymnastiksal (senere kendt som Bornholms Gymnasium) hvor byrådsmedlem og overlærer R.T. Hoff (overlærer på Rønne Højere Realskole), kaptajn, tøjmester Lucianus Kofod, der var medlem af folketinget, repræsenterende Rønne-kredsen og veteran fra krigen 1848 – 1850 samt fra 1864 og kaptajn Bendt Christian Mogens Aarøe, der ligeledes var veteran fra 1864, hvor han blev landskendt som stifteren og føreren af ”Aarøes Strejfkorps”, der under kampene på Dybbøl gennemførte en række eventyrlige bedrifter mod prøjserne og østrigerne.

Forsvarsbrødreforeningen på Bornholm blev stiftet den 5. november 1881 kl. 19.00 på Rønne Rådhus hvor branddirektør N. Rønne blev valgt som foreningens første formand.

Da landsorganisationen ”De danske Forsvarsbroderselskaber” blev stiftet den 15. juli 1905 meldte foreningen på Bornholm sig ind.