Fugleskydning 2014
Søndag den 1 juni, kl. 09:00 i Ådalen
 
Fugleskydning 202014 20003Stor tilslutning til fugleskydning hvor formanden blev fuglekonge. 
Der var mange rosende ord omkring arrangementet, da Forsvarsbrødre-Foreningen traditionen tro holdt sin årlige fugleskydning i Ådalen.

Bestyrelsen kunne desuden glæde sig over de mange fremmødte brødre med familie og indbudte gæster. Ikke mindre end 46 skytter og i alt lidt over 50 deltog i den hyggelige fugleskydning.

Noget uventet blev det formanden Jens O. Pedersen selv, der løb med trofæet og titlen som fuglekonge 2014. Pokalen blev overrakt af afgående fuglekonge Valde Dolleris.

Trods kvindelig deltagelse blandt skytterne, var det lidt ubeskedent herrerne, der i år høstede af medaljeregnen.

Efter præmieoverrækkelsen nød deltagerne den medbragte mad. Snakken gik lystigt, og der blev endda tid til en lille sving om. Jo, det var en fugleskydning mange sent vil glemme.

Stort foto: Morgenkaffe med Fuglekongen 2013
 
Resultater:
Venstre ben: Steen Olsen for Jens O. Pedersen.
Højre ben: Frank Graversen for Henning Olsen.
Venstre vinge: Karsten Sejr for Kalle Jeppesen.
Højre vinge: Frank Pauch for  Ebbe Olsen.
Halen: Michael Mogensen for Steen Olsen.
Kronen Søren Blik for Ernst Pedersen.
Næbbet: Hans Jacob Rømer for Steen Olsen.
Kronprins: Finn Henriksen.
Fuglekonge: Jens O. Pedersen.

Det er bestyrelsens håb, at der næste år kan sættes deltagerrekord ved fugleskydningen i Ådalen.