05maj2016DavidstatuenDANMARKS BEFRIELSE MARKERET 
Der var stor tilslutning, da Det Bornholmske Hjemmeværn, Forsvarsbrødre-Foreningen på Bornholm af 1881 og Veteranforeningen, tidligere De Blå Baretter, den 5. maj markerede Danmarks befrielsesdag med kransenedlæggelse ved David statuen på Christianshøj i Almindingen.
 
Traditionen tro var det øens kommandant og hjemmeværnschef, Holger Fuglsang-Damgaard der lagde den første krans, flankeret af Veteranforeningens formand Lennart Riis og Sven-Erik Sørensen, der repræsenterede Forsvarsbrødre-Foreningen ,der efterfølgende nedlage kranse.
 
En imponerende faneborg dannede rammerne for højtideligheden, som sluttede med en kort tale af oberstløjtnant Holger Fuglsang-Damgaard, der mindede de fremmødte om, hvorfor det er så vigtigt at markere dagen.
 
” Det var en smuk højtidelighed og ikke mindst en vigtig del af Danmarkshistorien der blev markeret, men som også bør give stof til eftertanke og respekt for de mennesker der ladede livet, for at vi fortsat kan leve i fred og frihed. Frihed og demokrati kommer ikke af sig selv, men det er noget man må kæmpe for hver dag” understreger Jens O. Pedersen fra Forsvarsbrødre-Foreningen i en pressemeddelelse.
 
Han gør dog samtidig opmærksom på, at Bornholm i dagene efter blev bombet af russerne og det gik hårdt ud over både Rønne og Nexø.
 
Først den 5. april 1946, blev bornholmerne igen herrer i eget hus, da russerne forlod øen.
 
5. maj 2015
BEFRIELSEN BLEV MARKERET
Forsvarsbrødre-Foreningen på Bornholm af 1881, markerede ved en højtidelighed den 5. maj, 70-årsdagen for Danmarks befrielse.
 
Det skete igen i år i samarbejde med Det Bornholmske Hjemmeværn, som forestod den første kransenedlæggelse ved David-statuen på Christianshøj.
 
Efterfølgende nedlagde Forsvarsbrødrenes formand Jens O. Pedersen en krans, flankeret af Ebbe Gejl Hansen og Søren Kyhn.
I højtideligheden indgik også en faneborg, bestående af repræsentanter for Forsvarsbrødre-Foreningen, Garderforeningen og De blå Baretter.
 
Formanden Jens O. Pedersen, sagde blandt andet i sit indlæg i TV2, at det fortsat var vigtigt at markere 2. Verdenskrigs afslutning og samtidig at forhindre at historien ikke gentager sig, ”frihed og demokrati er ikke noget der kommer af sig selv, det må man kæmpe for hver dag. De mennesker, herunder de danske modstandsfolk, der ladede deres liv er medvirkende til, at vi i dag kan leve i fred og frihed”, understregede Jens O. Pedersen, der i øvrigt mente, at langt flere unge og de lokale skoler, burde overvære ceremonien, for dermed at blive mindet om en vigtig del af Danmarkshistorien.